Farvandsafmærkning – sømærker, bøjer og fyr forklaret
Sømærker, bøjer, båker, stager og fyr kaldes samlet farvandsafmærkning. I Danmark følger afmærkningen det internationale IALA-system, region A. Her får du hele overblikket: hvad mærkerne betyder, hvordan du kender dem på farve, form, topbetegnelse og lys – og hvilken side du skal holde dem til.
Øv sømærkerne på et rigtigt søkort →Hvad er et sømærke?
Et sømærke er ethvert fast eller flydende mærke der hjælper dig med at navigere sikkert. Ordene bruges lidt i flæng, men dækker over det samme system:
- Bøje – et flydende mærke, forankret til bunden. Kan være spids (kegleformet), stump (cylinderformet), kugleformet, søjleformet eller en stage-bøje.
- Båke – et fast mærke, typisk en pæl eller et tårn på land eller på en grund.
- Stage, pæl og kost – enkle faste mærker; kosten (en stage med ris eller en kost i toppen) bruges især i lavvandede løb og fjorde.
- Fyr – et fast mærke med lys, fra små ledefyr til store kystfyr.
Uanset om det er en bøje eller en båke, er det farven, formen, topbetegnelsen og om natten lyskarakteren der fortæller dig hvad mærket betyder.
Afmærkningsretning – hvornår er man "indgående"?
Sideafmærkningen er lagt ud i en bestemt afmærkningsretning: man regner sig som indgående når man sejler fra havet ind mod havn, fjord eller flodmunding. I åbne farvande gælder en fast, generel retning. I danske farvande er den generelle indgående retning groft sagt sydgående – fra Kattegat ned gennem bælterne og Øresund mod Østersøen.
Sejler du den modsatte vej (udgående), byttes siderne om: så holdes de grønne mærker om bagbord og de røde om styrbord.
Sideafmærkning (lateralafmærkning) – grøn og rød
Sideafmærkningen viser kanterne af et sejlløb. I IALA region A gælder:
- Grøn sideafmærkning holdes om styrbord når man er indgående. Formen er spids (kegle), topbetegnelsen en grøn kegle med spidsen opad.
- Rød sideafmærkning holdes om bagbord når man er indgående. Formen er stump (cylinder), topbetegnelsen en rød cylinder.
Lyset har samme farve som mærket og kan have en vilkårlig rytme – fx Fl.G.3s eller Fl(2)R.6s. Mange sideafmærkninger er nummererede, grønne med ulige og røde med lige numre.
Skillepunktsafmærkning – hvor løbet deler sig
Hvor et sejlløb deler sig i to, markerer en skillepunktsafmærkning hvilket løb der er hovedløbet. Mærket har farven af den side hovedløbet skal holdes til, med et bredt vandret bånd i den anden farve.
- Grøn med rødt bånd: hovedløbet fortsætter til bagbord – mærket holdes om styrbord, ligesom en grøn sideafmærkning.
- Rød med grønt bånd: hovedløbet fortsætter til styrbord – mærket holdes om bagbord, ligesom en rød sideafmærkning.
Lyset er typisk en sammensat gruppe, fx Fl(2+1)G eller Fl(2+1)R.
Kompasafmærkning (kardinalafmærkning) – nord, øst, syd og vest
En kompasafmærkning fortæller på hvilken side af en fare det sikre vand ligger. Navnet angiver siden du skal passere på: en nordafmærkning står nord for faren, og du skal passere nord om den. Mærkerne er altid sorte og gule, og de to sorte kegler i toppen er den vigtigste huskeregel – keglerne peger mod de sorte felter.
| Mærke | Topbetegnelse | Farver | Lys (hvidt) |
|---|---|---|---|
| Nord | To kegler, spidserne opad | Sort over gul | Q eller VQ – uafbrudt |
| Øst | To kegler med grundfladerne mod hinanden | Sort-gul-sort | Q(3)10s / VQ(3)5s |
| Syd | To kegler, spidserne nedad | Gul over sort | Q(6)+LFl.15s / VQ(6)+LFl.10s |
| Vest | To kegler med spidserne mod hinanden | Gul-sort-gul | Q(9)15s / VQ(9)10s |
Antallet af blink følger urskiven: 3 (klokken 3 = øst), 6 (syd) og 9 (vest). Det lange blink efter syd-mærkets seks korte gør det let at skelne fra vest og øst.
Isoleret fareafmærkning
Står oven på – eller lige ved – en lille, afgrænset fare med sejlbart vand hele vejen rundt, fx en enkelt sten eller et vrag. Mærket er sort med et eller flere brede røde bånd og har to sorte kugler over hinanden som topbetegnelse. Lyset er hvidt, to blink: Fl(2)5s. Hold god afstand – du må passere på alle sider, men ikke tæt på.
Midtfarvandsafmærkning (ansteuerungsbøje)
Markerer at der er sejlbart vand hele vejen rundt – typisk midt i et løb eller som ansteuering til en havn eller et sejlløb. Mærket har lodrette røde og hvide striber og én rød kugle som topbetegnelse. Lyset er hvidt med en rolig rytme, fx isofase Iso, et langt blink LFl.10s eller morse "A" Mo(A).
Specialafmærkning og vragafmærkning
Specialafmærkning er gul med et gult kryds (X) som topbetegnelse og bruges til alt det der ikke er en navigationsfare i sig selv: kapsejladsbaner, skydeområder, kabler og rørledninger, havbrug, måleinstrumenter og lignende. Lyset er gult, fx Fl.Y eller Fl(4)Y. Se i søkortet hvad netop dét mærke markerer.
Vragafmærkning (nødafmærkning af nye vrag) er blå- og gulstribet med et opretstående gult kryds og et blinkende blåt og gult lys. Den bruges midlertidigt indtil et nyt vrag er afmærket på normal vis.
Fyr og fyrkarakterer
Om natten kender du mærkerne på lyset – farven og fyrkarakteren (rytmen). Fyrkarakteren står i søkortet og i fyrlisten som en kort kode:
| Kode | Betyder |
|---|---|
F | Fast lys – lyser konstant |
Fl | Blink – lyset er tændt kortere end det er slukket |
LFl | Langt blink – mindst 2 sekunder |
Q / VQ | Hurtigblink (ca. 60 pr. minut) / meget hurtigt blink (ca. 120 pr. minut) |
Iso | Isofase – lige lang tid tændt og slukket |
Oc | Formørkelse – lyset er tændt længere end det er slukket |
Mo(A) | Morse – lyset blinker et morsebogstav |
(3), 10s | Antal blink i gruppen og periodens længde i sekunder |
W R G Y | Hvid, rød, grøn og gul |
Mange fyr har vinkelfyr (sektorfyr): hvidt i den sikre sektor og rødt eller grønt til siderne. Hvor langt du kan se et fyr, afhænger både af lysstyrken (lysevnen) og af højden – den geografiske lysvidde er ca. 2,08 · (√flammehøjde + √øjenhøjde) sømil.
Turbøjer (fortøjningsbøjer)
De gule turbøjer mærket "DT" er ikke navigationsmærker, men fortøjningsbøjer som sejlere må bruge gratis – typisk i et døgn ad gangen. På søkortet kan du se alle turbøjerne med navn og position.
Øv sømærkerne interaktivt
Læs om mærkerne – og øv dem bagefter. På Sømærker vælger du en type og ser alle mærker af den slags fremhævet på et rigtigt søkort ved Samsø og Sejerø. Klik på et mærke for farve, form, topbetegnelse og et lys der blinker i den rigtige rytme. Skal du også kunne skibenes lys, så prøv skibslys i 3D.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken side skal den grønne bøje holdes til?
I IALA region A (Europa, herunder Danmark) holdes den grønne sideafmærkning om styrbord når du sejler i afmærkningsretningen (indgående). Sejler du udgående, holdes den om bagbord.
Hvad er forskellen på en bøje og en båke?
En bøje er et flydende mærke, der er forankret til bunden. En båke er et fast mærke, fx en pæl eller et tårn. Begge følger samme farver og topbetegnelser.
Hvordan kender man en kompasafmærkning?
Den er sort og gul med to sorte kegler i toppen. Nord: spidserne opad. Syd: spidserne nedad. Øst: grundfladerne mod hinanden. Vest: spidserne mod hinanden. Du passerer på den side mærket er opkaldt efter.
Hvad betyder Q(6)+LFl.15s?
Seks hurtige blink efterfulgt af et langt blink, gentaget hvert 15. sekund. Det er fyrkarakteren for en sydafmærkning.
Hvad er IALA region A?
IALA er det internationale system for farvandsafmærkning. Region A bruges i Europa, Afrika og det meste af Asien og Oceanien: rød om bagbord og grøn om styrbord når man er indgående. I region B (Nord- og Sydamerika m.fl.) er farverne byttet om.
Hvad betyder en gul bøje med kryds?
Det er en specialafmærkning. Den markerer fx kapsejladsbaner, skydeområder, kabler eller havbrug – ikke en navigationsfare. Søkortet viser hvad det konkrete mærke markerer.